Opskrifter Til Påskefrokost

Til påske byder vi foråret velkommen, og det gør vi med en traditionel påskefrokost med familien og de nærmeste venner. Det er jo kun påske en gang om året, hvorfor det gælder om at lave den lækreste påskemiddag. Det er lidt forskelligt fra familie til familie hvordan der vælges at holde påskefrokost. Nogle vælger at invitere og tilberede alt maden selv, og andre vælger at påskefrokosten afholdes som et sammenskudsgilde, hvor alle kommer med en ret eller to.

Det kan nogen gang godt være så anstrengende at være vært, at man slet ikke når at nyde sine gæster, fordi man bruger alt tiden i køkkenet. Tilmed skal man bruge masser af energi på indkøb (og vi ved alle godt, at man ikke finder alt det første sted, hvorfor man skal i minimum to supermarkeder for at få det hele). Når man står for at lave mad til hele familien er der ikke altid tid til at kræse for meget om hver ret, da der er mange som skal laves. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at maden ikke bliver god, man skal bare være forberedt på, at det kræver en del planlægning i forvejen. Men du får til gengæld selv lov til at stå for hvad der bliver serveret på påskebordet.

Det kan godt virke uoverskueligt for mange mennesker, derfor vælger mange at holde sammenskudsgilde. På den måde er der heller ikke nogen undskyldning for, at man ikke får lige præcis det man vil have, og tilmed kan man lægge ekstra tid i sine få retter. Hvis alle gør noget ekstra ud af deres retter, kan påskefrokosten måske blive årets højepunkt. Der er jo ikke noget bedre end at spise god mad og hygge med dem som man har kær.

Bliv inspireret til din påskefrokost her på siden. Vi giver dig masser af opskrifter så du kan få en festlig påskefrokost med både store og små retter, samt et par søde indslag. Der er visse retter som indgår i en traditionel påskefrokost, dog har du som vært frit slag på alle hylder, og kan i bund og grund servere lige præcis hvad du har lyst til.

Hav en skøn påskefrokost med dine nærmeste, vi håber maden bliver fantastisk!

OBS: Husk endelig snapsen til påskebordet – det er trods alt ikke rigtig påske før man får snaps OG påskeøl! Så det anbefaler vi ikke at du glemmer.