Påskefrokost 2021 – Derfor Fejrer Vi Påske

Påskedag falder næste gang søndag d. 4. april 2021,
og 2. påskedag ligger mandag d. 5. april 2021.

Påskedag falder altid første søndag efter første fuldmåne eller forårsjævndøgn. Påskedag varierer derfor hvert år mellem d. 22 marts og 25 april.

Hvorfor holder vi påskefrokost?

Påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen. De fleste er nok klar over at påske har noget med religion at gøre. Vi vil i løbet af denne artikel komme ind på påskehistoriens vigtigste aspekter, så du kan få svar på, om hvorfor vi egentligt holder påskefrokost.

Det er tradition i Danmark, at man holder påskefrokost med sin familie og venner. Traditionen lyder, at der skal serveres lam til påskefrokost. Lammet er nemlig et stærkt symbol på Jesus, som blev korsfæstet og ofret som et uskyldigt lam. Det siges at Jesus som et ’offer-lam’ var nødt til at takke farvel til livet, så andre kunne leve.

Påske nu til dags

Selv om påske forbindes med religion og om Jesus korsfæstelse samt opstandelse, er det ikke det de fleste danskere forbinder påsken med. Størstedelen af danskerne forbinder påsken med familiehygge og følger nyere traditioner. De nyere elementer som påsken nu til dags er bygget op på er, at finde påskeæg i haven, sende gækkebreve ud og holde påskefrokost med familie og venner. Det vides ikke hvornår påsken helt konkret tog en mindre kristen drejning. Dog kan det antages at chokoladeæg og fest bare lyder langt sjovere end 40 dages fasten og kirkebesøg.

Hvad serveres der til påskefrokost?

Det kan være meget forskelligt hvad folk serverer når de holder påskefrokost. Dog er det som regel i form af en buffet med alle mulige forskellige retter. Maden er som regel delt op i tre. Det er meget almindeligt at man starter ud med at få rugbrød, diverse fisk så som sild, æg og rejer. Herefter kommer den ’lune’ ret, som generelt er en ret med enten lam, kylling eller okeskød. Man slutter derefter typisk af med et ostebord, serveret med vindruer, kiks og rød peber. Nogle serverer også en dessert.

Hvorfor fejrer vi påske?

Påsken er kort fortalt en jødisk/kristen fest, hvor vi fejrer Jesus korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelse fra de døde. Vi vil dog komme lidt nærmere ind på, hvorfor vi helt præcist fejrer påsken i nedenstående afsnit.

Jødisk påske

Selvom påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen, startede den faktisk hos jøderne. Det er oprindeligt en jødisk fest, som også er kaldet ”Pesach”. Det er en fest hvor jøderne fejrer og mindes, hvordan de engang blev befriet fra slaveriet i Egypten. Jøderne kunne her efter befrielsen vende tilbage til det land som nu hedder Israel. Det skulle eftersigende være sket i omkring 1280 før Kristi fødsel.

Pesach er dagen i dag stadig en af jødernes største fester, og den varer i hele 7 dage. Traditionen er, at man ikke må spise ’chametz’, hvilket betyder ”ting der kan gære”, så som brød, kiks m.v. i løbet af de 7 dage. Istedet lavede man usyret brød, som også er kaldet for ”matzah”. Jøderne fejrede tilmed påsken ved at slagte lam som de spiste til det usyrnede brød. Det var tradition at man smurte dørkammene ind i lammets blod for at holde døden væk. De mente at dødens engle passerede dem, så snart der var blod på dørkammene. Påske er på hebraisk oversat til ”at skåne” eller ”at gå forbi”.

Der er derudover flere traditioner og ritualer forbundet med den jødiske påske. Det er selvfølgelig alt afhængigt af hvor religiøse folk er. Dog bliver påsken i blandt jøderne i dag taget mere seriøs end den gør i kristendommen.

Den kristne påske

I den kristne påske fejrer man Jesu korsfæstelse og hans opstandelse. Påsken anses som en af kristendommens vigtigste højtider, da store dele af kristendommens historie vedrører påsken. Den kristne påske er baseret på den jødiske påske, i og med at den kristne påske fejres pga. Jesus opstandelse midt i den jødiske påskefest i Jerusalem. Det skulle eftersigende gå helt tilbage til omkring år 325, hvor der var påskestrid mellem de to parter. De blev så enige om at Jesus døde fredag i påsken, hvor genopstandelsen opstod om søndagen. Det var på dette tidpunkt påsken blev helt præcist fastlagt.

Historien om Jesus lyder således, at han hang på korset i ca. 6 timer inden han døde. Jesus og hans disciple indtog et sidste måltid skærtorsdag, inden han blev forrådt af Judas. Jesus blev hængt på korset dagen efter på langfredag, og til alles overraskelse, genopstod han fra sin grav om søndagen, som er kaldet påskedag. For mange år tilbage var det tradition at man fastede i 40 dage op til påske, for at indleve sig i Jesus lidelser. Det holdte vi op med for mange år siden. Påsken hænger sammen med fastelavn, som du her kan læse mere om hvordan de to passer sammen.

Traditioner til påske

Selv om vi i dag ikke gør meget ud af at fejre påske efter de kristne traditioner, fejrer vi stadig påske med påskefrokost, familiehygge og leg. Hvilke traditioner der bliver gjort en del ud af, vil vi komme nærmere ind på i nedenstående afsnit.

Historien om påskeharen

Det er i nyere tid tradition at forældre lader påskeharen komme med æg. Om morgenen når børnene står op er det meget almindeligt at de skal ud i haven og finde chokolade æg som haren har efterladt. Men ved du egentligt hvor den tradition kommer fra? Hvis ikke, vil vi komme med forklaringen her.

Påskeharen kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, og indvandrede fra Tyskland. Påskeharen dukkede op i Heidelberg i Tyskland i slutningen af 1600-tallet og var dengang et symbol på frugtbarhed og spirende liv i de hedenske forårsfester, længe før kristendommen blev indfødt.

I 1800-tallet kom påskeharen til USA af tyske udvandrere, hvor den fik stor succes. Det siges at påskeharen begyndte at komme med søde sage til børnene hver påske, samt at de lagde æg, hvilket er en yderst besynderlig ting for en hare. Påskeharen sætter pris på, hvis man laver en rede ud af mos, tørt græs eller lignende ude i haven, men den kommer stadigvæk forbi uden en rede.

Påskeæg

Når påskeharen har været forbi med æg i haven natten til påskesøndag, står børnene op og går på ægge-jagt i haven med en kurv. Hvis der er flere børn vælger nogle at dele alle de æg de finder, og andre vælger at beholde de æg de selv finder. Det er forskelligt fra familie til familie hvordan det bliver gjort.

Gækkebreve

Derudover er det er en tradition specielt blandt børn og unge, at man klipper og skriver gækkebreve. Gækkebrevene kan man sende til hvem man vil, og hvis modtageren ikke kan gætte hvem afsenderen er, så er der påskeæg-garanti. Jo flere gækkebreve man sender afsted, jo flee chokolade æg kan man få. Så hvad venter du på?